Funktionsbeskrivelse af SAFE Perfotronic 2
elektronisk takkemåler
Perfotronic2 - elektronisk takkemåler med 1/1000 del nøjagtighed
Tidlig USSR - med mange forskellige takninger !
Udsnit af en "gammeldags" takkemåler
En russer og en Finner...
Når man skal bestemme takningen på et frimærke,
findes der "den gode gammeldags" metode hvor man
bruger en takkemåler af plastic eller pap.
En ganske udemærket metode - hvis en ½ taks
nøjagtighed er godt nok.

Men hvad nu hvis det pågældende mærke findes
med takningsforskelle helt ned til en ¼ tak ?
Så er det meget svært med den traditionelle
takkemåler at måle denne takning nøjagtigt.

Og hér er det at Perfotronic 2 kommer ind.
Med en nøjagtighed på 1/1000
og takkenålet opgivet enten i to decimaler
ved afrunding til nærmeste ¼ tak...
Eks: 12,25 eller 14,75
Eller uden afrundning, stadig med to
decimaler men med angivelse af det
nøjagtige mål...
Eks: 12,29 eller 14,74

På den måde kan selv vanskelige takninger
lade sig bestemme - og dette
kan betyde forskellen mellem
et almindeligt forekommende mærke
og et der er sjældent.

Perfotronic takkemåleren har undergået
et par forandringer siden den blev lanceret
for flere år siden.
Oprindelig hed den kun Perfotronic.
2 tallet kom på efter en større opdatering.
Den kan godt være lidt "triggy" at få
til at vise korrekt takning.
Hvorfor at det er sådan, er jeg ikke sikker på.
Den er dog stadigvæk absolut brugbar.

Det er vigtigt at mærket der skal takkebestemmes,
lægges med mærkesiden nedad.
Det er også vigtigt at man lægger mærket
korrekt som der står i brugsanvisningen.
Og så er det absolut vigtigt at have
tålmodighed.
Men på trods af ovenstående,vil jeg stadigvæk
anbefale Perfotronic 2.
Jeg bruger den selv når jeg skal takkebestemme
klassisk Rusland.